Lydløs elcykel

arnfred Blog 0 Comments

Lydløs elcykel

Den findes – den lydløse elcykel – men hører til i den dyre ende
elcykel motor

lydløs motor med direkte træk uden gearing

Det kræver en motor uden gearing, og den er kostbar at fremstille. Den fylder også meget, fordi den har brug for en vis diameter, for at få kraft nok ved lav fart.

Størrelsen gør også, at den kun bruges som baghjulsmotor – Det giver til gengæld en meget komfortabel kørsel, hvor der hverken er lyd eller vibrationer at mærke – så kan du istedet høre fuglene synge.

Til de lange cykel ture er baghjulsmotor ideel – eksembel på lydløs elcykel  Kalkhoff X27

 

Derfor støjer elcyklen

I starten lægger man måske ikke mærke til støjen fra elcyklen. Men med tiden kan det blive en generende brummende lyd, som også skaber vibration i hele cyklen.
Gear giver motoren mere kraft

Gear giver motoren mere kraft, men er også en støjkilde

Lyden kommer fra gearingen, som oftest er bygget ind i motoren.
Gearingen er ikke absolut nødvendig, men benyttes for at få en større kraft i opstart og ved lav fart.

Gearingen kan være mere eller mindre velkonstrueret. En klassik metode er et planetgear, som er enkel og billig i fremstilling. Oftest er den konstrueret med tandhjul, som også støjer mest.

En noget bedre – lydmæssig metode – er at bruge ruller istedet for tandhjul. Det giver en meget støjsvag gearing, men også noget dyrere løsning.

Vibrationerne fra gearkassen, kan sætte andre elementer i sving, og støje meget kraftigt. Det kan man gøre noget ved. Det kan være en løs skærm, eller skærmen er monteret for tæt på andre dele. Lygtehuset er et klassisk sted, som kan give rigtig meget støj.

 

Centermotor støjer også
brose-split

Brose centermotor med remtræk

Den meget populære centermotor udvikles lige nu voldsomt – Især i forhold til støj. Det er igen gearingen, der skaber støj og vibration fra tandhjulene.
Der er efterhånden mange motorproducenter på markedet med Bosch og Impulse som de største.
Yamaha har vist at vibrationerne kan fjernes, og nu har Brose budt på en løsning, som pt nok er den mest lydsvage centermotor, med meget lidt vibration. Samtidig er det en meget stærk motor.
Binova er på vej med en gearløs centermotor, som især kan bruges til eftermontering på en alm cykel – den vender jeg tilbage til når den kommer på markedet

Skriv et svar